Kære projektgruppe af elever på skole X.
I har været så søde at spørge mig om hjælp til en projektopgave, og har sendt mig en masse gode og relevante spørgsmål om noget, jeg faktisk ved noget om. Dejligt.
Undskyld
Desværre har jeg ikke tid til at svare jer. Det er der mindst tre grunde til.
- Jeres spørgsmål er alt for brede. »Hvad er problemerne med…« eller lignende vil, når I spørger en akademiker af en vis lødighed, afføde en alenlang redegørelse. Det ville tage mig 1 år og 500 sider at svare ordentligt på den slags spørgsmål. Ganske rigtigt er det netop indholdet til den bog, jeg altid gerne ville have skrevet. Men jeg har altså ikke skrevet den.
Hvis I spurgte en politiker, så ville vedkommende have et færdig, kort og forberedt svar. Men jeg er ikke politiker. Det er deres opgave. Min er en anden.
Journalister kan forresten heller ikke stille gode spørgsmål til akademikere, så I er i meget godt selskab. - Jeg kender ikke jeres baggrund. Jeg er god til at forklare, men jeg kan ikke forklare noget potentielt teknisk uden at vide, hvad I forstår. Bør jeg begynde med 50 sider om grundlæggende it eller ej? Kan I programmere? Ved I, hvad en algoritme er? Jeg aner det ikke, og hvis jeg skal svare ordentligt, skal jeg først få grundlaget på plads.
Journalister kan heller ikke finde ud af dette. - Selv hvis I var i stand til at formulere klare og præcise spørgsmål, som jeg kunne svare på ved blot at bruge en time eller to, så ville jeg stadig ikke have tid til det. I er nemlig rigtig mange og skriver tydeligvis projektopgaver på de samme tidspunkter af året.
Information
Hvad kan I så gøre?
Sommetider deltager jeg i offentligheden i samtaler eller holder foredrag om de emner, som I spørger om. Dem er I meget velkomne til at kigge på, og citere mig for det sagte. Kig især på de lange samtaler på Cast IT.
- Mine egne samtaler på Cast IT. http://video.itu.dk/page/castit/
- Heartland Future Talks 2018: Etienne Augé og Thore Husfeldt, WHAT IS THE PLAUSIBILITY OF DYSTOPIAN SCI-FI PREDICTIONS? Moderator: Christiane Vejlø. https://youtu.be/1O4y6kvk8_U
- Thore Husfeldt: Plausibility and utility of apocalyptic AI scenarios, GoCAS Existential risk to humanity, Gothenburg 7 sep 2017. Gothenburg University. https://youtu.be/TwPg7SclYuo
- Inaugural Lecture by Professor Thore Husfeldt: Algorithms, Explained. IT University of Copenhagen, 2019. https://youtu.be/80gBa3nPgTI
- Episode 39: Algorithms and Social Media with Thore Husfeldt, Social media and politics, https://youtu.be/52Cnp3Imv7E
- Debatt i Lund – Hur smart är konstgjord intelligens?, Lund University 2018. https://youtu.be/FzQgM3wAMag
Der er meget mere, inklusive debatartikler i dagblade, på https://thorehusfeldt.com/appearances/ .